Ydelsesbeskeder i Min Læge App

Pr. 1. juli, vil du som noget nyt få besked i Min Læge-appen om de sundhedsydelser, som vi har afregnet, når vi har været i kontakt med jer. Vi bliver afregnet ud fra de ydelser, vi udfører – det kan fx være infektionstal, blodprøve, EKG, urinundersøgelser, hjemmeblodtryk, telefonkonsultation osv.

Hver måned får vi regninger retur fra Region Syddanmark, som vi korrigerer efterfølgende. Vi laver også kontrollerer for at se, om vi har husket at få betaling, for det vi har lavet. Derfor kan I opleve at få notifikationer på tidspunkter, hvor I ikke lige har været i kontakt med os, men I vil kunne læse ud fra notifikationerne, at der er tale om en rettelse.

Vi er glade for denne gennemskuelighed, og hvis du har spørgsmål til notifikationerne, er I velkommen til at spørge os. Vil du vide mere kan du læse mere om ydelsesbeskeder under fanen “journal” i Min Læge-appen (hvis du har den nyeste version af appen). Her kan du også nemt slå notifikationer for ydelsesbeskeder fra.